Gratis levering/Gratis retur
Log ind til min profil

Søg



Hvorfor tage på smykkekursus hos Ravstedhus?


"Det er en intens oplevelse at skabe noget helt selv!”

Smykker er en del af vores identitet, en særlig måde at udtrykke sit liv på og et stærk signal der fortæller hvem du er. At udtrykke sin personlighed, ved selv at skabe smykker er en kreativ rejse til sig selv, og de følelser og drivkræfter der opstår undervejs, er nogle du aldrig vil glemme. Stolthed, motivation, energi og lidenskab. Et kursus på Ravstedhus giver dig mulighed for denne oplevelse. Du får tid til fordybelse, til at lære, til videreudvikling - og allervigtigst – tid til at skabe.

Du vil møde dygtige undervisere, der brænder for deres fag og medkursister med samme interesse som dig - nogen at dele denne fantastiske oplevelse med.
I tider med overforbrug og råd til næsten alt, gælder det mere og mere om at skille sig ud fra mængden ved selv at være kreativ. At lave og give personlige og unikke gaver til dem du holder af, eller til dig selv, bliver mere og mere værdifuld for os. Det vil vi med vores kurser gerne hjælpe dig med. Vi vejleder og understøtter dig på din vej, så du efter kurset står med noget i hånden – færdige smykke.




Her har vi samlet 8 gode grunde til at tage på kursus hos Ravstedhus:


1 / Smykker

Her kan du dyrke din interesse for smykker i renform. Her er en ring ikke bare en ring, men en ring du selv har lavet, en kæde du selv har designet og sat præg på, en glasperle du selv har formet og sat din kreativitet og din lid i. De er ligesom dig unik og du vil altid have et særligt forhold til lige det smykke.

2 / Læring

Vi har inddelt kurserne i forskellige niveauer og læg­ger meget vægt på, at du lærer den nødvendige håndværksmæssige viden. Hvert kursus bringer dig videre – uanset hvor du står i dag! Om du vil komme godt fra starten, eller virkelig vil komme i dybden, så har vi tilrettelagt undervisningen efter dine behov.

3 / Udfordring

At bearbejde dyrebare ædelmetaller som sølv eller guld, er en udfordring i sig selv. Du vil helt sikkert mærke det mavesusen og den stilhed i rummet lige inden slagloddet og din rødglødende ring smelter sammen. Eller når du næsten ikke tør at ånde ud, mens du hælder det flydende 1000°C varme metal i støbeformen. Uanset kurs eller situation, du vil helt sikkert op­leve nogle spændende udfordringer undervejs.

4 / Personlig udvikling

At udtrykke sin personlighed ved selv at skabe smykker er en værdifuld proces der sætter gang i menneskets følelser og drivkræfter. At tage på kursus, uanset om den varer en dag eller en uge, er en kreativ grupperejse til sig selv – for de andre har det ligesom dig. Du lærer nye spændende ting, bliver motiveret, får et boost fremad og kommer alligevel lidt tættere på dig selv.

5 / Oplevelse & frirum

Du forlader hverdagens stress og jag et øjeblik og ser og oplever ting fra en anden vinkel. Du er en del af en gruppe, lærer en masse og på samme tid oplever du et lille værdifuld frirum til at rendyrke din interesse.

6 / Følelser

Det er en meget intens oplevelse at mærke stolthed, lykke, lidenskab, tilfredshed og eufori brede sig i takt med at smykket tager form og kurset fremskrider. Disse følelser glemmer du aldrig og ingen kan nogensinde tage dem fra dig.

7 / Undervisere

Vi har fantastisk dygtige undervisere, der på hver deres måde er gode til at formidle den nødvendige viden om teknikker, materiale og sikkerhed. Deres liden­skab vil smitte af på dig og deres motivation vil helt sikkert rive dig med.

8 / Fællesskab

På godt og ondt, du er en del af en gruppe og en del af et samfund. Du vil møde en flok fremmede, interessante og sjove mennesker med samme interesse som dig. I lærer, hjælper, griner og bliver inspireret af hinanden. Og måske bliver bekendskab til et venskab.