Gratis levering/Gratis retur
Log ind til min profil

Søg


Historie


Sådan blev Ravstedhus som det er i dag

Ravstedhus blev grundlagt som kursusvirksomhed i 1987 af Flemming G. Sørensen i Ravsted, midt i det smukke Sønderjylland. Dengang lå vægten på formidling af viden i form af kurser indenfor stenslibning, støbning og smykkefremstilling, samt salg af materialer, værktøj, tilbehør til kursister. Under mærkenavnet DanVirke har Ravstedhus udviklet og produceret forskellige maskiner, værktøj og inventar for at dække specielle behov især indenfor stenslibningsområdet.

Produktsortimentet blev udvidet konstant og omfattede snart alt fra ædelmetaller, halvfabrikata, sten & perler, værktøj og tilbehør, litteratur og meget mere. Kundekredsen spænder nu over hele Norden. Ravstedhus er blevet en ”voksen”  og respekteret samarbejdspartner til professionelle håndværkere og guldsmede. Men ikke kun dem – for vi vil ikke kun være afsæt for godt håndværk - vi vil også være afsæt for kreativitet. Vores motto har derfor også altid været. "Materialer og inspiration til smykkefremstilling - for alle!”

Ravstedhus har omdrejningspunkt i Ravsted. Her ligger hovedkontor med bogholderi, indkøbs-, slags- og marketings­afdeling, samt lager og pakkeri. I 90’erne foregik det meste af salget via butikken i Ravsted, telefonsalg og postordrer via katalog. I 2004 gik Ravstedhus’ første webshop i luften og størstedelen af salget forgår nu via e-handel.

2010 flyttede vi vores butik fra Ravsted til Kolding. Her – ikke langt fra midtbyen – i Volkerts fabrikkers flotte, gamle, industrielle bygninger på Agtrupvej, har vi indrettet en stor og spændende livsstilsbutik, hvor vi har samlet inspiration, faglig viden og det store kendte produktsortiment under ét tag. Her kan man udover at købe værktøj og materialer til smykkefremstilling også købe alt til glaskunst- og glas­perlefremstilling eller komme på kursus i vore store værkstedslokaler.

I 2012 overtog vi Edeltek AS efter 10 års tæt samarbejde i Norge. Nu kan vores norske kunder få gavn af det samme store sortiment i værktøj, ædelmetaller, maskiner og sten og perler.

Kurser i smykkefremstilling er stadig en vigtig del af forretningen. Værkstederne i Ravsted har i starten af 2015 fået et ansigstløft og forefindes nu i multihusets lokaler. Det er stadig Flemming, som med samme ivrige energi driver virksomheden. Ravstedhus er således blevet et dynamisk univers fra idé til færdigt smykke og en af landets betydeligste leverandør af værktøj, maskiner, sten, perler og ædelmetaller til smykkebranchen i Danmark og Norge.

Dedikerede og fagligt veluddannede medarbejder sætter fokus i god og personlig kundeservice, viden og inspiration. Uanset om du er håndværker eller privat kunde – Ravstedhus’ løfte har altid været, at tilbyde et bredt produktsortiment og samtidig levere kvalitet til konkurrencedygtige priser. Dette løfte gælder stadig og det laver vi ikke om på. Derfor vil vi altid bestræbe os på, at tilpasse vores varesortiment og priser hele tiden, så vi kan matche dine behov og tidens trends på bedst mulig vis.